Bulgarien studierejser og grupperejser | Studietur Bulgarien

KILROY skræddersyr jeres studietur til Bulgarien
Den bulgarske by Sofia står ikke øverst på listen over ”mest-besøgte-hovedstæder-i-Europa” - men det betyder ikke, at den ikke er en studietur værd. Tværtimod.
Hvis I gerne vil til en storby som byder på masser af historiske seværdigheder, udmærkede hoteller til rimelige penge samt gode shoppingmuligheder, så sats på Sofia. Udover de mange oversete muligheder i byen, tilbyder KILROY group travel også spændende studiebesøg i byen, så I får kombineret det sociale med det faglige.
Vi tilbyder følgende på studierejser og grupperejser til Bulgarien - Sofia:
- Transport med fly
- Indkvartering i forskellige prisklasser
- Spændende studiebesøg med fokus på det faglige
- Rådgivning af erfarne rejsekonsulenter som selv har rejst i Bulgarien
- Next Stop program og fagligt kompendium - materiale til inspiration til studieturen
Bestil allerede i dag et gratis og uforpligtende tilbud på jeres studierejse / grupperejse til Bulgarien
Om studierejser / grupperejser til Sofia
Byen, der er Bulgariens største med sine 1,4 million indbyggere, ligger for foden af bjergmassivet Vitosha og er omgivet af fjeld på tre sider. Det er en af de ældste hovedstæder i Europa, og man kan datere dens historie helt tilbage til det 8 århundrede f.Kr., hvor trakiske bosættere slog sig ned her.
Op gennem tiden har Sofia haft en omtumlet tilværelse under mange herrer – blandt andet romerne, hunnerne, osmannerne og Sovjetunionen – og har haft flere navne, inden byen i 1376 blev døbt Sofia (det er græsk for ”visdom”). Arkitekturen i Sofia er en blanding af gammelt og nyt. En af de ældste bygninger er den 1000 år gamle Boyana-kirke, som er på UNESCOs verdensarv-liste. Det er den dog ikke på grund af sin alder, men på grund af de verdensberømte fresker fra 1259. De er forholdsvis ny-restaurerede og et fantastisk flot syn.
Det er Sofias strålende vartegn, Aleksandâr Nevski-katedralen, også. Kirken med de forgyldte tage og irrede kupler er opkaldt efter en russisk general og er den største af sin art på Balkan. Det vældige bygningsværk stod færdigt i midten af 1920'erne. Indvendig er kirken absolut også et besøg værd med sine hvælvinger, krypter og mange søjler.
Mere moderne er Sofias enorme kultur-mødested, Det Nationale Kulturpalads, som blev bygget under kommunismen og var et forsøg på at skabe et sted, hvor byens indbyggere kunne mødes og dyrke kulturen. Bygningerne rummer caféer, boghandler, bingohaller og meget andet.
Hvis man vil shoppe, er Vitosha Boulevard navnet på hovedgaden, hvor de førende modebutikker og andre butikker med luksusvarer ligger. Det siges at være en af verdens mest eksklusive og dyre shopping-gader, så man skal have den store pengepung med lige her.
Man kan også bruge dagen på noget meget billigere og i stedet tage en tur i mineralbadene. Sofia blev oprindelig grundlagt ved kilder af mineralholdigt vand, og endnu i dag er mineralbadene et af byens varemærker. De offentligt tilgængelige mineralbade er holdt i jugendstil, blandet med bulgarsk, byzantinsk og ortodoks byggestil.
Og så er der byens åndehul, Borisvoa gradina-parken, skabt i 1864, med blandt andet en yndig rosenhave, eller hvad med en tur ind på det nationale fodboldstadion, Vasil Levski Stadion?
Husk også at kigge efter de såkaldte mehanas, det vil sige de bulgarske tavernaer. Ægte bulgarsk mad, stearinlys på bordene, ild i pejsen og noget godt i glassene. Velbekomme!
>> Læs mere om studierejser / grupperejser til Sofia
Grupperejser Bulgarien | Studierejser Bulgarien | Studietur Bulgarien





