The Generator
Hotellet, som er et moderne ungdomshotel, ligger i en baggård i Bloomsbury området og 5-10 minutters gang fra undergrundsstationerne Kings Cross, Russel square eller Euston. I området er der flere små butikker, restauranter og caféer.
Hotellet er spartansk indrettet i hightech stil og der er gode faciliteter for ungdomsgrupper. Bl. a. et opholdsrum "The Turbine" med TV, videospil og "flippermaskiner" samt en restaurant "The Fuelstop", hvor der er morgenmad mellem 07.30 og 10.00. Der er også en kombineret bar og cafeteria "The Generator Bar" som har åben hver aften mellem kl. 18.00 og kl. 02.00. Her kan I købe øl og drinks til rimelige priser, mod forevisning af gyldigt ID-kort, som bevis for at man er 18 år eller derover. I hotellets reception er der is-og sodavandsmaskine. Hotellet har elevator og der er mulighed for at leje en safetybox. Der er mulighed for opbevaring af bagage både før og efter check-ind/ud. Der er check ind efter kl. 14.00.
I indkvarteres i små 3-6-sengsværelser med køjesenge. Alle værelserne har egen håndvask, men ellers ingen opbevarings-møbler. Toiletter og badeværelser er på gangene.Man bader i egen "kabine".
Billeder fra The Generator
Klik på højre og venstre side af billedet for at gå til næste eller forrige billede.