Victoria
Hotellet, som er et pænt stort turistklassehotel, ligger rigtig centralt lige bag ved Boulevard Montmartre tæt ved Les Grand Magasins og Operaen. Nærmeste metro er Grands Boulevards.
Hotellet har en stor flot reception med mindre opholdsområde med drikkeautomater og bagagerum.
Dejlig rustik morgenmadsrestaurant med plads til 60 personer ligger i kælderen. Morgenmaden er buffet og serveres kl. 7-10. Ved ankomsten bliver I opkrævet et depositum på EUR 15.-. Beløbet tilbagebetales ved afrejse, såfremt der ikke er sket skader.
I indkvarteres i nyrenoverede (2005) 3-sengsværelser med parketgulv, eget bad og toilet, TV og telefon. Værelserne er ret små, men 1 af sengene kan slås op ad væggen.