Østrig studierejser og grupperejser | Studietur til Wien

Grupperejser | Studierejser til Østrig

 

Tag på studietur og oplev det smukke Østrig

Mange forbinder umiddelbart ikke Østrig med studierejser / grupperejser, men nok nærmere noget med skirejser. Østrig er dog så utroligt meget mere end blot skirejser, og er et særdeles oplagt rejsemål for dem som skal på studietur. Vi har i mange år arrangeret studierejser til Østrig med ophold i Wien. Her vil I kunne opleve alt fra smuk natur, arkitektur, spændende historie, lækker mad og vin og meget mere.

 

Vi skræddersyr grupperejser til Østrig med fokus på:

  • Jeres krav og ønsker til jeres grupperejse
  • Transport og indkvartering så det matcher det I har budget til
  • Studierelevante og faglige studiebesøg, som er med til at højne niveauet på jeres studierejse
  • Service og rådgivning
  • Alt det praktiske, så I ikke skal tænke på dette

 

Bestil et gratis og uforpligtende tilbud på jeres studierejse / grupperejse til Østrig.

 

Bestil tilbud på billige grupperejser og studierejser Grækenland

 

Om Wien

Østrigs hovedstad Wien ligger nydeligt placeret ved Donau-floden og er især kendt som kulturby. Det gælder ikke mindst musikken, der i århundreder har lokket folk til byen til store koncerter og baller. I dag er Wien hjem for 1,7 millioner indbyggere. Byen kendes helt fra romertiden – romerne kaldte den Vindobona – og i løbet af historien har Wien haft flere opblomstringer. Den seneste gik under tilnavnet Wiener Moderne (cirka 1890-1910), hvor kulturen i Wien havde indflydelse på resten af Europa både hvad angik filosofi, litteratur, musik, kunst, design og arkitektur. Det var også i den periode, at psykoanalysens far, Sigmund Freud, der boede i Wien, udgav nogle af sine vigtigste værker.


”Musikkens hovedstad” er et af byens tilnavne. Mange berømte musikere og komponister, blandt andet Mozart, Mahler og Beethoven, har boet her, blandt andet fordi Wien i århundreder var residens for den habsburgske kejserfamilie, der gerne omgav sig med pomp, pragt og musik.
Wienervalsen stammer naturligvis fra den østrigske hovedstad, og det samme gør det berømte drengekor Wiener Sängerknaben, lige som også Nytårskoncerten og Operaballet er helt og aldeles ”wienerske”.


Byens teater- og operabygninger er enestående – og de er ikke de eneste. Faktisk rummer Wien adskillige pragtfulde, historisk-kulturelle bygninger fra den romersk-tyske og østrigske kejsertid, der er på UNESCOs verdensarv-liste. Heriblandt byens centrum, hvor man kan blive kørt rundt i hestevogn, samt det eventyr-agtige Schönbrunn Slot.

 

Wiens universitet er et af Europas ældste, og det er også værd at se den flotte gotiske domkirke Stephansdom og det sjove, farverige Hundertwasserhaus.

 

Og så har Wien i øvrigt bunker af kunstgallerier, jazzspillesteder, kabaretter – og julemarkeder. Wien er nemlig en af de byer, der byder sig til, når det bliver koldt og vinter, fordi byen appellerer til julepynt, hygge, salg af kastanjer og kartoffelrösti – og ikke mindst til at sidde på caféer og sippe kaffe og spise kager.

 

Wien er nemlig også kendt for sit køkken og ikke mindst for sine kaffehuse og konditorier. Et af de mest berømte, Hotel Sacher, har i årevis mundhuggedes med konditoriet Demel om, hvem der laver den ægte Sachertorte. En Sachertorte er en af de mest berømte wiener-kager. Den består af to tykke lag ikke for sød chokoladedej med et tyndt lag abrikosmarmelade imellem og med mørk chokoladeglasur oven på og på siderne. Den serveres med flødeskum. Blandt de andre kendte kager finder man Apfelstrudel, en varm butterdejsstang med æblefyld. Og så kan man få et utal af forskellig slags kaffe på kaffehusene. Listen omfatter langt mere end latte, cappuccino og espresso, så det er bare om at kaste sig ud i det. Flere af kaffehusene er en oplevelse i sig selv, nogle af dem indrettet i jugendstil.


Og så kommer vi selvfølgelig ikke udenom wienerschnitzelen. Flere restauranter i Wien har specialiseret sig i det fladbankede kalveinderlår, der er dækket med mel, æg og rasp og derefter stegt i smør, i en grad så schnitzlerne er så store, at de fylder en hel tallerken. Man skal have en ekstra tallerken for at have plads til de brasede kartofler.

 

Endelig skal man måske lige nævne, at Wien er den eneste hovedstad i verden, hvor der er en normal kommerciel produktion af vin inden for bygrænsen.

 

Kontakt os for rådgivning eller udarbejdelse af tilbud på jeres studietur til Østrig

Har I brug for rådgivning til jeres studierejse - uanset destination, så står vi klar til at hjælpe. Vores rejsekonsulenter har selv rejst i de forskellige lande, og skal I snakke med en om Østrig, så får I en konsulent som er specialist på området.

 

Kontakt os på tl. 70 22 05 35 eller

Mail: hol@kilroygroups.dk

 

 

>> Læs mere om studierejser / grupperejser til Wien

>> Bestil tilbud på studietur til Østrig

 

 

 

Studierejser Østrig | Grupperejser Østrig | Studietur Østrig | Østrig grupperejser | Østrig studierejser

Inspiration og tilbud

Få gode tilbud, nyheder i din mailboks.