Portugal grupperejser & studierejser | Studietur Portugal

Grupperejser | Studierejser til Portugal

 

KILROY skræddersyr jeres studietur til Portugal

KILROY group travel skræddersyr studierejser og grupperejser til Portugal. Besøg den smukke hovedstad Lissabon og få udarbejdet et tilbud med udvalg af forskellige indkvarteringer, så I kan se prisforskellen. KILROY har konkurrencedygtige priser, og vores kompetencer ligger indenfor at finde lige det I ønsker, når vi taler om budget, indkvartering, transport og ikke mindst fagligt studieprogram, som vi er bekendte med, er en væsentlig del af studierejsen til Portugal.

 

KILROY skræddersyr jeres studietur til Portugal så I får det optimale ud af studierejsen. Vi fokuserer på:

  • Jeres krav og ønsker til jeres grupperejse
  • Transport og indkvartering så det matcher det I har budget til
  • Studierelevante og faglige studiebesøg, som er med til at højne niveauet på jeres studierejse
  • Service og rådgivning
  • Alt det praktiske så I sparer tid! 

 

Bestil allerede i dag et gratis og uforpligtende tilbud på jeres studierejse / grupperejse til Portugal.

 

Bestil tilbud på billige grupperejser og studierejser Grækenland

 

Om studierejser / grupperejser til Lissabon 

Portugals hovedstad Lissabon er Europas vestligst beliggende hovedstad. Den ligger helt derude, hvor blikket kun møder Atlanterhavet og hvor næste stop over oceanet er USA. I dag er der cirka 550.000 indbyggere i selve byen, men metropolen – altså med forstæder – løber op på omkring 2,5 millioner mennesker.


Lissabon ligger på en brudlinje og har været udsat for flere jordskælv gennem historien – det største i 1755. Det var på Allehelgenes dag, og jordskælvet var det største i Europa nogensinde. Men det var den efterfølgende, fire etager høje, flodbølge, der slog en tredjedel af byens borgere ihjel.


Men der skal mere til at slå Lissabon ud. Byen, der formodes at være endnu ældre end selve Rom, er bygget på syv høje – og det kræver både god kondi, viljestyrke og fornuftige sko at trave byen tynd. På den ene høj ligger det flotte slot, Castello de São Jorge (fantastisk udsigt derfra), og på de seks andre ligger kirker eller udsigtspunkter.


Der er dog et sted, hvor man ikke behøver slide skosålerne. Vejen fra Baixa-kvateret til Carmo-pladsen er så umådelig stejl, at man i 1907 fik bygget en kæmpe udendørs elevator. Elevador de Santa Justa fragter stadig i dag, over 100 år senere, hver dag tusindvis af passagerer 32 meter op, så de kan skue ud over byen og Tejo-floden.


Det ældste kvarter i Lissabon er Afalma. Det er også her, at mange af fado-klubberne ligger. Fado er en særpræget portugisisk sangform med tekst og musik præget af ulykkelig kærlighed og længsel. Når mørket falder på, åbner fadohusene og udvalgte kunstnere fremfører de sørgelige sange om smerte, fortvivlelse og hjemve, akompagneret af guitar, mens gæsterne i dæmpet belysning nyder en drink eller et måltid mad.
Fadoernes dronning, Amalia Rodrigus, ligger begravet i kirken Santa Engrácia, som man også finder i Afalma.


I 2007 blev Lissabon udnævnt til at være Europas sikreste hovedstad. Byen har dog problemer spirituskørsel, og der er heller ingen grund til at tro, at lommetyvene sover. Et af de steder, hvor man i høj grad skal passe på tasken, er på Fiera de Larda, Tyvenes Marked. Det er nu ikke derfor markedet hedder sådan, men snarere fordi det var tyvekoster, der blev afsat her i gamle dage. I dag er skønne loppemarkedsting – og man kan gøre nogle glimrende fund til billige penge.

 

Lissabon har historiske bygninger så fine, at de ligner sukkerfigurer på en bryllupskage. Nogle af dem ligger i bydelen Belém. Her skal man se det helt fantastiske Jerónimos-kloster, et prangende bevis på Portugals storhedstid under de store søfarere. Den berømte opdagelsesrejsende Vasco da Gama ligger da også begravet her. Klostret, der er opført i 1502, har en smuk klostergård med spinkle søjler og smalle arkader, og en gotisk kirke, der er rigt udsmykket..


Men der er en anden vigtig bygning i Belém - Antiga Confeitaria de Belém. Det er Lissabons ældste konditori (opført 1837), og det her er, man kan få de origiale Pasteis de Belém – en slags linse med creme og kanel, serveret i et stykke blondepapir til en kop stærk kaffe.

 

Skulle man være blevet grundigt træt af gamle bygninger og søde kager, kan man tage i Europas største akvarium, Oceanário, der ligger i Lissabons Parque das Nacões. Det består af et 5000 kubikmeter stort akvarium og 24 mindre ditto. Der er både hajer og småfisk, søheste og rokker, ål og moræner – altså alt godt fra havet.

 

>> Læs mere om studierejser / grupperejser til Lissabon

 

 

 

Grupperejser Portugal | Studierejser Portugal | Studietur Portugal

 

 

 

 

Inspiration og tilbud

Få gode tilbud, nyheder i din mailboks.