![]() |
![]() |
Kun 160km syd for den dansk/tyske grænse, og 150km fra færgehavnen i Puttgarten, finder man Tysklands næststørste by Hamborg, smukt beliggende ved Elben og med et væld af rekreative områder, kanaler og søer. Den tidligere Hansestad Hamborg var den by, der blev hårdest ramt af de allierede bombetogter under 2. verdenskrig, hvilket betyder at byen i dag fremstår med overvejende nyere bygninger og arkitektur.
Mange danskere ser Hamborg som "gennemfartsby" på vej mod varmere himmelstrøg, og overser, at Hamborg faktisk har rigtig meget at byde på. Havnen er Tysklands største, for i et stort land med begrænset adgang til havet, er Hamborgs placering ved Elben vigtig, og i modsætning til andre havnebyer som London og New York, er her stadig fuld tryk på havnemiljøet.
De mange grønne områder, inddæmninger og placeringen ved den store flod, har gjort, at Hamburg har flere broer end Venedig, Amsterdam og London tilsammen, flere end 2.500 styk. Det giver et spændende og afslappet miljø, hvor man reelt ikke fornemmer, at man bevæger sig rundt i en by med næsten 2 mio. indbyggere - uden forstæderne er talt med. Her er desuden et fremragende transportsystem, hvilket gør grupperejser til Hamborg med tog særdeles attraktive.
På en studierejse eller grupperejse til Hamborg vil det være spændende at besøge den russiske u-båd U 434, som i 2002 blev gjort til museum. Ligeledes er den tidligere fange- og arbejdslejr Neuengamme er et absolut must. Op mod 55.000 personer mistede livet under 2. verdenskrig i denne lejr, som står som et gruopvækkende minde fra Nazi-Tyskland. Verdens største modeljernbane bør desuden få alle til at spærre øjnene op. Anlægget består af mere end 1.000 tog og 15.000 vogne og er i sandhed et imponerende bygningsværk.
Har man tid bør man tage til Blankenese og opleve det fantastisk hyggelige miljø ved indsejlingen til Hamborg havn, med udsigt til Airbus' imponerende fabriksbygninger på den anden side af Elben. Eller hvad med en gåtur under floden i den gamle Elb-tunnel fra 1911, som stadig fungerer som lokalt bindeled på tværs af vandene.
På underholdningssiden har Hamborg formået at hævde sig som Nordeuropas musicalby nr. 1, så det vil altid være muligt at opleve en underholdende musical. Hvad venter I på - hvorfor ikke vælge Hamborg som rejsemål for jeres studierejse eller grupperejse?
>> Hvis I er færre end 10 personer, så klik her
>> Kontakt os for rådgivning om studierejser / grupperejser til Hamborg
Grupperejser Hamburg | Hamburg studierejser | Studietur Hamburg | Hamburg grupperejse
Rejser Hamborg
|
Rutebus 4 dage / 3 nætter
|
||||||||
| Hotelkategori: |
A-hotel
|
B-hotel
|
||||||
| 01.01.12 - 28.02.12 | 1.170 | 940 | ||||||
| 01.03.12 - 31.03.12 | 1.290 | 1.200 | ||||||
| 01.04.12 - 15.06.12 | 1.290 | 1.230 | ||||||
| 01.08.12 - 31.10.12 | 1.385 | 1.260 | ||||||
| 01.11.12 - 31.12.12 | 1.170 | 940 | ||||||
|
|
|
|||||||
|
Egen bus 4 dage / 3 nætter
|
||||||||
| Hotelkategori: |
A-hotel
|
B-hotel
|
||||||
| Antal elever: |
44
|
64
|
44 | 64 | ||||
| 01.01.12 - 28.02.12 | 1.220 | 1.180 | 1.005 | 960 | ||||
| 01.03.12 - 31.03.12 | 1.335 | 1.295 | 1.245 | 1.205 | ||||
| 01.04.12 - 15.06.12 | 1.335 | 1.295 | 1.275 | 1.235 | ||||
| 01.08.12 - 31.10.12 | 1.420 | 1.380 | 1.305 | 1.260 | ||||
| 01.11.12 - 31.12.12 | 1.220 | 1.180 | 1.005 | 960 | ||||
|
|
|
|
||||||
| Ekstra nat fra: | 225 | 175 | ||||||
Prisen inkluderer: